• Transfer

Medie: Inter-flop skal finansiere Eriksen-køb

Valentino Lazaro, Inter
Getty Images
Annonce

Valentino Lazaro skal gerne sælges, så Inter kan få råd til købet af Christian Eriksen, som Tottenham angiveligt kræver 150 millioner kroner for

Det er næsten ikke til at finde rundt i transfersagaen om Christian Eriksen, der meldes tæt på et skifte fra Tottenham til Inter.

Angiveligt er det eneste, der adskiller en handel, at Inter ikke har været klar til at smide de 150 millioner kroner, som Tottenham kræver for danskeren, men der kan måske snart komme flere midler i kassen i Milano.

Ifølge Football Italia er den italienske storklub aktivt i gang med at tilbyde østrigske Valentino Lazaro til højest bydende, og her skulle en række klubber være interesserede.

Mediet skriver, at klubber som Newcastle, West Ham, RB Leipzig og Werder Bremen lurer på at hente Lazaro, der efter sigende kan købes fri for godt 160 millioner kroner.

Inter-wingbacken blev hentet til Serie A i sommer fra Hertha Berlin men har på ingen måde slået i gennem i Milano. Desuden har Inter netop skrevet under med Ashley Young til samme position.

Pengene fra en eventuel handel skal samtidig bruges på at hente Chelsea-reserven Olivier Giroud.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.