• Nyhed

Medie: Inter vil erstatte skadet Alexis Sanchez med Chelsea-bomber

Olivier Giroud, Chelsea
Getty Images
Annonce

Den italienske storklub Inter har udset sig Olivier Giroud som mulig erstatning for Alexis Sanchez, som sidder ude med en skade i flere måneder

Meget tyder på, at Inter må undvære Alexis Sanchez et godt stykke tid, efter chileneren er blevet skadet under landsholdssamlingen med Chile.

Det har skabt en del panderynker i den italienske storklub, som derfor er på udkig efter en ny mand til offensiven.

Og ifølge det italienske medie Football Italia har Inter rettet sigtekornet mod Olivier Giroud, som eftersigende er utilfreds med manglende spilletid i Chelsea i denne sæson.

Franskmandens kontrakt med London-klubben udløber efter denne sæson, og derfor vil det være sidste udkald til vinter, hvis klubben skal have penge for den aldrende angriber.

Indtil videre har Giroud blot spillet tre Premier League-kampe for Chelsea i denne sæson uden at få netmaskerne til at blafre.

Det gjorde han til gengæld mod Liverpool i UEFA Super Cuppen i august, hvor Chelsea tabte 2-3 til Liverpool.

Loading