• Transfer

Medie: Inter vil købe United-flop fri

Alexis Sanchez, Inter
Getty Images
Annonce

Chilenske Alexis Sanchez har gjort nok på sit lejeophold til at overbevise Antonio Conte om at permanent aftale er vejen frem. Prisen er omkring 150 millioner kroner

31-årige Alexis Sanchez har været blandt de seneste sæsoners største skuffelser i Manchester United. Den tidligere Arsenal-stjerne slog aldrig igennem på Old Trafford efter det højt profilerede skifte og har i denne sæson derfor været lejet ud til Inter Milan i Italien.

Her har skader begrænset hans optrædener til 13, men med to scoringer og fire assists, ser det nu ud til, at Nerazzuri er klar til at gøre lejeaftalen permanent. I den oprindelige aftale med Manchester United indgår en frikøbsklausul på 190 millioner kroner, men Inter regner med at kunne slippe med 150 millioner.

Alexis Sanchez kan dermed måske se frem til at skulle kæmpe med om Serie A-titlen i næste sæson, hvor den ambitiøse topklub har store planer. Inter har allerede købt stortalentet Achraf Hakimi fri af Real Madrid for 300 millioner, og chileneren kan altså være næste mand på blokken.

Sanchez scorede senest et mål og lagde op til yderligere to, da Inter udraderede bundholdet Brescia med 6-0 i en kamp, hvor også Christian Eriksen kom på tavlen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.