Medie: Juventus forsøgte at skabe monsteroffensiv med Ronaldo og Neymar

Ifølge Daily Mail planlagde Juventus i sommer at afgive et bud på 750 millioner kroner samt Paulo Dybala for Neymar, men argentineren satte hælene i jorden

Hvis alt var gået efter den plan, som man nøje havde planlagt i Juventus, kunne Neymar have gjort Cristiano Ronaldo selskab hos de italienske mestre.

Det skriver Daily Mail, som mener at vide, at italienerne havde planer om at forelægge Paris Saint-Germain et bud på 750 millioner kroner samt Paulo Dybala for Neymar.

Brasilianeren havde tidligere på sommeren gjort det klart, at han ønskede et skifte væk fra den franske hovedstad, og det fik både Barcelona og Real Madrid til at afgive store bud.

Iskold Neymar: Lad dem bare pifte

Der blev buhet af Neymar på hans retur til Parc des Princes, men brasilianeren svarede igen med et saksespark i overtiden

Helt op til transferdeadline forsøgte Barcelona med forskellige løsningsforslag at lokke PSG til at sælge guldfuglen, men uden held.

Men det kunne altså også være endt i et italiensk skifte for Neymar, men Dybala havde angiveligt ingen interesse i at drage til den franske hovedstad.

Derfor havde Juventus ikke held til at hente Neymar, og drømmen om en drømmeduo i front ser ud til at være brast for Den Gamle Dame.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her