Medie: Juventus snakker med Antonio Conte

Massimiliano Allegris fremtid i Juventus er usikker, og derfor har Den Gamle Dame nu indledt samtaler med den tidligere kending Antonio Conte

Siden årsskiftet er Massimiliano Allegri i flere omgange blevet rygtet til Inter, men cheftræneren er stadig at finde i Juventus.

Tirsdag røg han sammen med sit mandskab ud af Champions League, da Ajax sendte italienerne ud med samlet 3-2.

Selvom Allegri efter tirsdagens nederlag slog fast, at han også er Juventus-træner næste år, melder Sky Sports om en helt anden historie.

Mediet skriver nemlig, at italienerne har afholdt indledende samtaler med den tidligere Chelsea-træner Antonio Conte, men trænerskiftet skulle angiveligt kun blive en realitet, hvis Allegri selv vil videre.

Allegri udelader Ronaldo i sin sidste kamp

Juventus møder lørdag Sampdoria i en kamp, der bliver cheftræner Massimiliano Allegri sidste. Italieneren har valgt at udelade Cristiano Ronaldo

Juventus’ førsteprioritet skulle stadig være den nuværende træner, og det lægger præsident Andrea Agnelli heller ikke skjul på.

“Vi har sagt siden sidste sommer, at Champions League er et mål og vil være det hvert år. Det var en ganske ung startellever tirsdag, så den kan blive stærkere med Allegri på bænken,” siger han og tilføjer:

“Vi sætter os ned sammen efter sæsonen og diskuterer kontrakten, som vi også fortalte for seks uger siden.”

Med nederlaget til Ajax i går har Juventus blot kampe i den hjemlige liga tilbage på programmet i denne sæson, og allerede i den kommende kamp mod Fiorentina på lørdag kan Den Gamle Dame sikre sig mesterskabet, hvis det lykkes dem at vinde opgøret mod Christian Nørgaard og kompagni.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her