• Transfer

Medie: Kadrii bliver solgt for 10 millioner

Bashkim Kadrii, OB
Getty Images
Annonce

Bashkim Kadrii er fløjet til Saudi-Arabien for at færdiggøre skiftet til Al-Fateh FC. OB får 10 millioner kroner for topscoreren

Med 10 mål og seks assist i 20 Superliga-kampe er Bashkim Kadrii en vigtig mand for OB, men fynboerne skal til at finde sig en ny måltrussel i forårssæsonen. For angriberen er nu så tæt på et skifte til saudiarabiske Al Fateh FC, at han er rejst til landet for at færdiggøre handlen.

Det skriver Fyens Stiftstidende som samtidig bekræfter, at han ikke var med den OB-bus, der mandag morgen tog afsted på træningslejr i Antalya.

Det er dog ikke kun dårlige nyheder for OB-fansene, for avisen fortæller også, at salget af Kadrii kan indbringe helt op til 10 millioner kroner. Det ville så derpå kunne åbne op for, at Emmanuel Sabbi allerede kommer til klubben nu, og ikke først til sommer.

Bashkim Kadrii har været i OB af to omgange og har i alt spillet 169 kampe og scoret 40 mål.