• Transfer

Medie: Liverpool blander sig i kampen om Valencia-juvel

Ferrán Torres, Valencia
Getty Images
Annonce

Klubber som Juventus og Arsenal er meldt interesserede i Valencias Ferrán Torres, men nu skulle Liverpool også have meldt sin ankomst

Der ser ud til at blive rift blandt Europas storklubber om at sikre sig Valencia-kanten Ferrán Torres denne sommer.

Både Arsenal og Juventus har tidligere været sat i forbindelse med stortalentet, men nu kommer der angiveligt konkurrence fra Liverpool. Det skriver Mirror.

Ferrán kan spille på begge kanter, og krydret med et fornuftigt luftspil har den 20-årige spanier præcis den alsidighed, Jürgen Klopp efter sigende kigger efter.

Stortalentet har i denne sæson lavet fire mål og fire oplæg i 25 La Liga-kampe.