• Nyhed

Medie: Liverpool risikerer at blive smidt ud af Carabao Cup’en

Jürgen Klopp, Liverpool
Getty Images
Annonce

Når næste runde af Carabao Cup’en skal spilles, bliver det muligvis uden Liverpool, som i øjeblikket undersøges efter sejren over MK Dons onsdag

Liverpool var aldrig rigtig i problemer, da de onsdag aften ekspederede MK Dons ud af Carabao Cup’en via en 2-0-sejr.

Men nu kan alligevel ende med, at de forsvarende Champions League-vindere ikke er med, når næste runde af turneringen skydes i gang.

Ifølge mediet The Athletic undersøger EFL i øjeblikket nemlig Merseyside-klubben, som kan have haft brugt en ikke-registreret spiller i opgøret.

Hvis rygtet taler sandt, kan det betyde, at Liverpool bliver smidt ud af turneringen på grund af brugen af den endnu unavngivne spiller.

En anden mulighed er, at Liverpool blot tildeles en bøde, ligesom Sunderland gjorde i turneringen i 2014, hvor de gjorde brug af Ji Dong-Won, selvom han ikke var spilbar.

Forbliver Jurgen Klopps trop i turneringen, venter der en svær kamp mod Arsenal i næste runde.

I første omgang gælder det dog en kamp mod Sheffield United lørdag eftermiddag.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.