• Transfer

Medie: Manchester United fører kampen om Jadon Sancho

Jadon Sancho for Dortmund
Annonce

Til sommer kommer der en budkrig om Jadon Sancho, og det ser ud til, at Manchester United er blandt favoritterne

Igen i denne sæson har Jadon Sancho vist, at han er blandt de største talenter i verden. Han har bombet mål ind på samlebånd og været oplægger til flere.

Manchester United har længe været vilde med den unge englænder, men også Chelsea og Liverpool skulle være inde i billedet. Ifølge Independent er det United, der fører an i den krig.

Manchester City kan dog ikke regnes helt ude heller. Selvom de ikke har vist den store interesse for at hente Sancho hjem, har de en klausul i aftalen med Dortmund, som betyder, at de kan matche ethvert accepteret bud.

Sanchos kontrakt med den tyske klub løber frem til 2022, og derfor kan de stadig kræve et højt beløb. Det forventes, at et bud skal ligge på omkring 850 millioner kroner, før Dortmund vil sige ja.