• Transfer

Medie: Manchester United har fundet Sancho-alternativ i Barcelona

Ousmane Dembele, Barcelona
Getty Images
Annonce

Ifølge ESPN har Manchester United allerede afholdt indledende samtaler med Barcelona om den franske dribler Ousmane Dembélé

En af sommerens brandvarme transferhistorier har været Manchester Uniteds jagt på Dortmunds Jadon Sancho.

De to klubber har indtil videre ikke formået at finde fælles fodslag, hvad angår en eventuel transfersum, og mandag meldte tyskernes sportsdirektør Michael Zorg ud, at englænderen bliver i Dortmund.

Forlydener går dog på, at Manchester United ikke helt har opgivet at få en handel på plads. Man er dog angiveligt begyndt at kigge efter alternativer, hvis ikke Sancho-handlen bliver realiseret.

Ifølge ESPN har den engelske storklub blandt andet FC Barcelonas Ousmane Dembélé i kikkerten, og klubberne skal allerede have afholdt de indledende samtaler om en handel af franskmanden.

Mediet mener at vide, at klubberne har diskuteret en etårig lejeaftale med en købsklausul for Dembélé, men forhandlingerne er angiveligt ikke blevet helt konkrete endnu, fordi Manchester United stadig håber på at få fingre i Sancho.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.