• Nyhed

Medie: Messi måtte forlade Barcelona-træning i smerter

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Ifølge det spanske medie AS er FC Barcelona-anfører Lionel Messi i fare for at misse La Liga-genopstarten mod Mallorca næste weekend

Den spanske La Liga vender i næste weekend tilbage efter corona-pausen.

Her skal førerholdet FC Barcelona en tur til ferieøen Mallorca for at møde det lokale hold på Estadio de Son Moix.

På papiret en forholdsvis let kamp, men det kan altså vise sig at blive sværere end som så. Holdets anfører og ubestridt største stjerne Lionel Messi måtte nemlig ifølge AS udgå fra tirsdagens træning med smerter i højre ben.

Efterfølgende er han blevet scannet, og han var fraværende ved gårsdagens træning, hvilket skaber bekymringer i den catalanske lejr.

Mediet nævner ikke, om der skulle være kommet svar fra scanningen, men de skriver, at Messi er i fare for at misse kampen mod Mallorca.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.