• Transfer

Medie: Milan vil have Spurs-back

AFC Bournemouth v Tottenham Hotspur - Premier League
Getty Images
Annonce

Serge Aurier er langt fra spilletid i Tottenham, og det vil AC Milan eftersigende forsøge at udnytte til at leje ivorianeren med købsoption

Transfervinduet er for længst lukket i Premier League, men det betyder ikke, at klubberne ikke kan sælge eller udleje spillere.

Netop det faktum kan muligvis komme Tottenhams Serge Aurier til gode.

Mediet Soccerlink skriver nemlig ifølge Football Italia, at AC Milan ønsker at leje højre backen denne sæson samtidig med, at de vil have en købsoption indskrevet i aftalen.

Inden tiden i Tottenham spillede Aurier for Paris Saint-Germain, hvor han blandt andet kom i uføre efter skærmydsler med Zlatan Ibrahaimovic, som dengang også var på kontrakt i den franske hovedstadsklub.

Ivorianeren har spillet for Spurs siden 2017, og allerede dengang havde AC Milan angiveligt snøren ude efter backen, som dog valgte at tage til London-klubben i stedet.

I sidste sæson spillede Aurier blot otte kampe for Tottenham i Premier League.

Loading
x