• Nyhed

Medie: Næste sæson kan blive uden FA Cup

FA Cup
Getty Images
Annonce

Afhængig af hvornår indeværende Premier League-sæson bliver fuldført, kan det muligvis koste den traditionsrige FA Cup livet i 2020/21

Torsdag meddelte de engelske fodboldmyndigheder, at nedlukningen af alle nationale turneringer som minimum forlænges til den 30. april, og dermed er yderligere fire runder af Premier League udsat.

Man har dog fortsat i sinde at gennemføre den igangværende sæson, men det kan få indflydelse på næste sæson, alt afhængig af hvornår der igen kan spilles kampe under forsvarlige omstændigheder.

Derfor er en mulighed at droppe en eller begge af de engelske pokalturneringer, Carabao Cup og FA Cup. Det skriver Mirror.

En beslutning om at droppe den traditionsrige FA Cup forventes dog at møde hård modstand, da der er tale om en turnering, som har stået på siden 1872 og dermed er verdens ældste af sin slags.

Derfor er det mere sandsynligt, at Carabao Cup’en vil blive ofret, skulle det være nødvendigt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.