• Nyhed

Medie: Premier League vækker vrede hos spillerforeningen

Premier League
Getty Images
Annonce

Ifølge Mirror er der uenigheder mellem den engelske spillerforening og Premier League, der vil have klubberne til at skære i lønningerne

I forbindelse med endnu en udskydelse af Premier League fredag aften, blev det også meddelt, at man gerne ser klubberne aftale en lønnedgang hos spillerne på op til 30 procent.

Helt konkret er der tale om en nedgang på 10 procent, mens yderligere 20 procent kan trækkes fra, hvis sæsonens resterende kampe ikke bliver vist på TV.

Det er den engelske spillerforening, PFA, dog yderst utilfreds med, da Premier League derved forsøger at gå udenom foreningen i forsøget på at nedbringe lønningerne. Det skriver Mirror.

PFA har efter sigende fortalt spillerne i Premier League, at man ikke skal acceptere en lønnedgang, så længe spillerforeningen ikke er en del af forhandlingerne.

Denne lørdag er der planlagt et møde med alle 20 klubber og deres anførere, hvor netop en potentiel lønnedgang skal diskuteres.