• Transfer

Medie: Real Madrid havde udset sig Kai Havertz

Kai Havertz, Bayer Leverkusen
Getty Images
Annonce

Kai Havertz er det hotteste unge navn i fodbold lige nu, og Real Madrid var klar til at hente ham til sommer. Men coronakrisen har sat en stopper for de planer

Kai Havertz sikrede i fredags Bayer Leverkusen endnu en sejr, da han med kampens enlige mål afgjorde sagerne mod Freiburg. Det var den foreløbige kulmination på et forrygende 2020 for den unge komet, der i den grad har taget fodboldverdenen med storm.

Og nu kan spanske Marca fortælle, at Havertz’ stjerne var tæt på at komme til at funkle endnu stærkere denne sommer. Den 20-årige tysker var nemlig ifølge den normalt velorienterede avis Real Madrids førstevalg på transfermarkedet, og spanierne var langt fremme med forberedelserne af buddet.

Men de planer er nu skrinlagt, da coronakrisen har slået et så stort hul i Los Blancos’ økonomi, at de ikke har råd til at betale de op mod 750 millioner kroner som Havertz efter alt at dømme ville koste. Tyskeren kan dog trøste sig med, at klubber som Chelsea og Bayern München angiveligt stadig er yderst interesserede.

I fredagens kamp slog Kai Havertz også en flot gammel Bundesliga-rekord. Læs mere om det og se scoringen her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.