• Transfer

Medie: Real Madrid tæt på ‘den nye Varane’

Getty Images
Annonce

Zinedine Zidane er på udkig efter en ny midtstopper, og den 19-årige franskmand Benoit Badiashile er måske den udvalgte

Det er nok de færreste, der har et indgående kendskab til AS Monacos Benoit Badiashile. Men det kan hurtigt gå hen og ændre sig. For den spanske sportsavis AS har i dag dedikeret hele deres forside til den unge midtstopper, der menes at være højt på Real Madrid-manager Zinedine Zidanes ønskeseddel.

Det 19-årige stortalent, der er blevet kaldt den nye Raphaël Varane, har også tidligere været på blokken hos Manchester United, og nu ønsker Real Madrid at bruge cheftrænerens franske forbindelser til at få en handel i hus. Det skriver Football España.

Missionen kan dog blive besværliggjort af, at Badiashile så sent som i december sidste år underskrev en ny kontrakt med Monaco, der binder ham til klubben frem til 2024. Real Madrid er dog fortrøstningsfulde og overbeviste om, at et klubskifte kan komme i stand denne sommer.

Los Blancos skulle være interesserede i Badiashile, der i alt har spillet 46 kampe for Monaco, fordi Zidane helst vil have fire midtstoppere i truppen og Nacho Fernandez kan skifte klub denne sommer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.