Medie: Roma har alternativer til Lovren

Det italienske hovedstadshold overvejer at kigge på plan B, da forhandlingerne med Liverpool om Dejan Lovren ikke skrider frem

Roma er i disse dage på jagt efter en centrale forsvarsspiller, efter Kostas Manolas blev solgt til Napoli for omkring 240 millioner kroner.

Klubben havde udset sig Dejan Lovren i Liverpool som den perfekte erstatning, men forhandlingerne mellem de to klubber er gået i stå. De engelske Champions League-vindere ønsker et bud på 110 millioner kroner plus cirka 40 millioner i bonusser.

Manchester City v Liverpool - Premier League

Liverpool anklaget for hacking af City

En sag fra 2013 er kommet frem, hvor Liverpool skulle have fået adgang til Citys scouting-database

Roma skulle angiveligt ikke være glad for det bud, og derfor prøver de i stedet at få en lejeaftale på plads. Dette er ikke faldet i god jord hos Liverpool, der overvejer at trække stikket i forhandlingerne. Det skriver Liverpool Echo.

Derfor er italienerne begyndt at kigge på andre muligheder. Og her har de udpeget Marcos Rojo i Manchester United og Domagoj Vida i Besiktas.

Et skifte væk fra Liverpool vil dog give mening for kroaten, der er blevet fjerdevalg i centerforsvaret efter Virgil van Dijk, Joe Gomez og Joel Matip. Men med et travlt program, så vil han få lidt spilletid.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her