En video fra mediet StatsTube viser, at Cristiano Ronaldo i tidens løb har modtaget flere stemmer ved Ballon d’Or end Lionel Messi
Lionel Messi er stadig den spiller i historien, som har vundet Ballom d’Or-prisen flest gange.
Argentineren har nemlig løftet trofæet seks gange i løbet af karrieren, mens ærkerivalen Cristiano Ronaldo er lige efter ham med fem af slagsen.
Tager man i stedet et kig på, hvilken spiller der har fået flest Ballon d’Or-stemmer samlet set i karrieren, tegner der sig et ganske andet billede.
Ifølge YouTube-kanalen StatsTube har portugiseren nemlig indsamlet intet mindre en 3.601 stemmer, mens Messi blot kan prale af 2.961 stemmer.
På pladserne efter de to superstjerner finder man Luka Modric og Zinedine Zidane, som har hevet henholdsvis 791 og 715 stemmer i land.
I videoen fremgår det, at årene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 ikke indgår i optællingen af stemmer, da man i de år var i fuld gang med at implementere et nyt optællingsprincip.