• Nyhed

Medie: Ronaldo dropper Ballon d’Or-ceremoni

Getty Images
Annonce

Ifølge 90min har Cristiano Ronaldo ikke tænkt sig at rejse til Paris for at deltage i Ballon d’Or-ceremonien i år

Mandag aften overrækkes Ballon d’Or-prisen til den fodboldspiller, der af journalister verden over kåres til den bedste for kalenderåret 2019.

Der har de seneste dage floreret rygter i medierne om, at det bliver FC Barcelonas Lionel Messi, der kommer til at løbe med prisen, og at argentineren allerede selv er blevet meddelt dette af France Football, som skal overrække prisen.

Disse rygter har med stor sandsynlighed også nået den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo, som ellers var blevet nævnt som favorit, efter at være blevet portrætteret på forsiden af France Football i sidste måned. Ikke desto mindre kan det engelske medie 90min nu meddele, at Ronaldo ikke har tænkt sig at tage til Paris og deltage i ceremonien på mandag.

Både Ronaldo og Messi har i øjeblikket fem Ballon d’Or-priser, men hvis Messi, som forventet, modtager prisen for 2019, sætter han sig altså alene på rekorden over spillere, som har vundet prisen flest gange.

Herunder kan du se samtlige af spillerne, der er nomineret til prisen:

Loading