• Transfer

Medie: Sabbi foretrækker Brøndby over Midtjylland

Emmanuel Sabbi
Getty Images
Annonce

Ifølge BT foretrækker Emmanuel Sabbi et skifte til Brøndy IF og har nu selv taget initiativ for at få det til at ske

Emmanuel Sabbi kommer med stor sandsynlighed til at skifte væk fra Hobro IK til januar, og i går kom det frem, at der både er interesse fra udlandet, men også fra Brøndby IF og FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Nu kan BT i deres podcast Transfervinduet så afsløre, at Emmanuel Sabbi selv har taget initiativ i forhold til et skifte til Brøndby, og at han foretrækker de blågule fremfor FC Midtjylland.

“Det seneste jeg har hørt er, at Emmanul Sabbi selv er begyndt at gøre noget aktivt for at melde sig på banen i forhold til Brøndby, og Brøndby skulle også være særdeles klar på ham. I hvilket omfang kontakten har været, ved vi ikke, men vi ved i hvert fald, at Brøndby er meget interesseret i Sabbi og vice versa,” fortæller BT i deres podcast Transfervinduet og fortsætter:

“FC Midtjylland, som vi hører det, viser også interesse for Sabbi, men som vi forstår det, vil han hellere bo i København end i Herning. Der er dog et bedre sportsligt setup i Herning, så måske der er nogen i Sabbis lejr, som vil foreslå ham at vælge den løsning fremfor Brøndby.”

Sabbi har i denne sæson spillet 16 Superliga-kampe for Hobro Ik, hvor det er blevet til seks mål.

Loading