• Nyhed

Medie: SønderjyskE tilbød Thomas Frank trænerjob efter Brøndby-farvel

Swansea v Brentford - FA Cup Fifth Round
Getty Images
Annonce

Thomas Frank havde ifølge Ekstra Bladet i 2016 muligheden for at tage tøjlerne i SønderjyskE, men valgte i stedet at drage til Brentford

Efter knap tre år ved roret i Brøndby, forlod Thomas Frank i 2016 trænerposten på Vestegnen efter en noget turbulent sidste tid i klubben.

Herefter fulgte nogle måneder som arbejdsløs, men pludselig stod han med jobtilbud fra en Superliga-klub og Brentford.

Det fortæller han ifølge Ekstra Bladet.

“Da jeg skulle beslutte mig, stod jeg med et tilbud fra en Superliga-klub og et tilbud om at blive assistent i Brentford. Jeg tog chancen i Brentford, fordi det er en klub med en god ledelse og en klar strategi,” udtaler han.

Avisen mener at vide, at den ellers unavngivne Superliga-klub var SønderjyskE, som altså gerne ville have Frank til at være klubbens nye cheftræner.

Sådan gik det dog ikke. I stedet tog han jobbet som assistent i Brentford, og i 2018 skiftede han rollen som assistent ud med tjansen som cheftræner i klubben.

Siden da har Frank og Brentford haft stor succes, og tirsdag aften kan klubben med flere danske spillere i truppen spille sig i Premier League, hvis de formår at besejre i Fulham i Playoff-finalen på Wembley.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.