• Transfer

Medie: Southampton accepterer stort Tottenham-bud på Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg, Southampton
Getty Images
Annonce

Ifølge mediet talkSPORT er Southampton og Tottenham blevet enige om en pris på 25 millioner pund for Pierre-Emile Højbjerg

Sommerens transfervindue er for alvor ved at blive lukket op på vid gab, og snart kan endnu en stor handel meget vel blive effektueret. Og den er ganske interessant set med danske briller.

Ifølge mediet talkSPORT er Southampton og Tottenham nemlig efter flere dages forhandlinger blevet enige om en pris på den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg.

Højbjergs nuværende klub Southampton har angiveligt accepteret Tottenhams bud på 25 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 200 millioner kroner.

Er der hold i rygterne, stryger Pierre-Emile Højbjerg helt til tops på listen over de dyrest handlede danske fodboldspillere i historien.

Lige nu sidder Lyons Joachim Andersen på titlen som den dyreste efter, franskmændene købte ham fri i Sampdoria for 225 millioner kroner.

Skifter Højbjerg til Tottenham, vil det ikke kun betyde en stor check til Southampton, men også mindre beløb til både Brøndby og FC København. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.