• Transfer

Medie: Tidligere Brøndby-slider kan blive John Obi Mikel-arvtager

Getty Images
Annonce

Lebogang Phiri, der har en fortid i Brøndby IF, fortæller om interesse fra Trabzonspor, hvor han kan blive hentet ind som erstatning for John Obi Mikel

Det er efterhånden tre år siden, Lebogang Phiri forlod Superligaen og Brøndby IF for at prøve lykken i franske Guingamp.

Her er det også gået fornuftigt for den i dag 25-årige sydafrikaner, der i denne sæson har været en stor profil og tilmed er blevet udnævnt som anfører.

Det har også medført interesse fra større andresser, hvilket Phiri selv afslører i et interview på Instagram.

Her nævner midtbanespilleren blandt andet klubberne Strasbourg og Brest, der sluttede midt i Ligue 1, mens også nedrykkeren Nimes skulle have henvendt sig.

Interessant er det da også, at Phiri nævner den tyrkiske klub Trabzonspor, som i marts sagde farvel til den mangeårige Chelsea-spiller, John Obi Mikel.

Det er en historie, som desuden bekræftes af det tyrkiske medie Fotospor, som mener at vide, at storklubben er på udkig efter en mere dynamisk spiller til at ligge foran bagkæden.

Lebegang Phiri har kun et år tilbage af kontrakten i Guingamp og fortæller, at der snart skal tales om fremtiden.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du finder de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.