• Transfer

Medie: Tidligere FCM-bomber på blokken i Napoli

Alexander Sorloth
Getty Images
Annonce

Alexander Sørloth har imponeret stort i Trabzonspor, og det har angiveligt fået Napoli til at rette sigtekornet mod nordmanden

Det blev kun til et halvt år for Alexander Sørloth i FC Midtjylland, inden han i begyndelsen af 2018 blev solgt videre til Crystal Palace.

Siden da har den stået på flere lejeaftaler for nordmanden, som i anden halvdel af indeværende sæson har tørnet ud for tyrkiske Trabzonspor med stor succes til følge.

Snart vender han hjem til Crystal Palace, men det er muligvis kun for en kort stund.

Ifølge Daily Mail har Serie A-klubben Napoli nemlig kig på nordmanden og overvejer at handle på interessen.

Der er dog et men. Trabzonspor og Crystal Palace har nemlig indgået en lejeaftale på to år, og der resterer derfor stadig et år af den aftale.

Derfor skal tyrkerne efter alt at dømme kompenseres, hvis Napoli skal få held til at hente nordmanden på permanent vis.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.