• Nyhed

Medie: Tidligere Superliga-træner tager over i Esbjerg

Olafur Kristjansson
Getty Images
Annonce

Ifølge et islandsk medie overtager den tidligere FC Nordsjælland- og Randers-træner Olafur Kristjansson trænersædet i Esbjerg fB

Esbjerg fB formåede ikke at sikre en ny sæson i Superligaen, efter man tabte begge indbyrdes opgør mod konkurrenterne fra Hobro IK i nedrykningsgruppe 2.

Vestjyderne hentede ellers Troels Bech ind til overlevelsesmission, men den garvede træner kunne ikke vende skuden efter en ellers fin start.

Bech fik dog kun en kort kontrakt, og det ligger ikke umiddelbart i kortene, at han tager med Esbjerg ned i NordicBet Ligaen.

I stedet ser det ud til at blive den tidligere FC Nordsjælland- og Randers FC-træner Olafur Kristjansson. Det fortæller det islandske podcast Dr. Football.

Kristjansson, der lige nu er cheftræner hos hjemlandets FH, var allerede på tale i Esbjerg i efteråret, efter John Lammers havde fået sparket.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.