• Transfer

Medie: Twente lader tidligere U21-angriber gå denne sommer

Emil Berggreen
Getty Images
Annonce

Den danske, tidligere U21-landsholdsangriber Emil Berggreen står angiveligt uden klub, eftersom Twente ikke har valgt at forlænge hans kontrakt

Sidste sommer skiftede danske Emil Berggreen fra Mainz til hollandske Twente på en fri transfer, men det hollandske eventyr er ikke gået helt som planlagt for angriberen.

Det er blevet til en smule spilletid, men kun et enkelt mål i 13 optrædener. Twente har blandt andet derfor valgt ikke at gøre brug af den mulighed, som klubben ellers havde for at forlænge Berggreens kontrakt, som udløber denne sommer, med et år yderligere.

Det erfarer det hollandske lokalmedie Tubantia.

Derfor står den 27-årige dansker uden klub. Han får ifølge mediet dog lov til at træne med sine snart tidligere holdkammerater i resten af denne uge for at holde formen ved lige.

Berggreen har tidligere i karrieren repræsenteret Hobro IK i Superligaen, hvor karrieren for alvor tog fart i efteråret 2014, inden han skiftede til 2. Bundesliga-klubben Eintracht Braunschweig i begyndelsen af 2015.

Har du ikke allerede downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan læse de seneste fodboldnyheder fra både ind- og udland, kan du gøre det via linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.