• Nyhed

Medie: Udenlandske klubber kæmper om Onuachus underskrift

Getty Images
Annonce

Paul Onuachu er en eftertragtet spiller udenfor Danmarks grænser, og flere klubber byder sig nu til

FC Midtjylland skal formentlig sige farvel til deres store angriber Paul Onuachu denne sommer.

FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, fortalte tidligere på sommeren, at angriberen har gjort sig fortjent til et skifte i dette transfervindue.

“Hvis jeg ikke sælger Paul Onuachu i det her vindue, har jeg ikke gjort det godt nok. Han har fortjent at komme af sted nu. Han har gjort det fantastisk og er kommet på landsholdet. Han har været her længe, så nu er tiden kommet til, at han skal sælges,” sagde Steinlein i et interview med BT.

Nu beretter selv samme medie, at FC Midtjylland har modtaget flere bud fra forskellige klubber. Både Genk og Anderlecht har angiveligt forsøgt sig med bud omkring de 37 millioner kroner.

FC Midtjylland håber dog at kunne sælge ham for 75 millioner kroner, og de føromtalte bud er derfor blevet afvist af klubben.

Loading