• Transfer

Medie: United kigger på Real Madrid-playmaker

James Rodriguez, Real Madrid
Getty Images
Annonce

James Rodriguez har længe været på vej væk fra Real Madrid, og nu skulle både Manchester United og Wolves være interesserede

Colombianske James Rodriguez er efterhånden så langt væk fra startopstillingen i Real Madrid, at Los Blancos skulle være klar til at acceptere et bud på omkring 175 millioner kroner. Med profiler som blandt andre Isco, Eden Hazard og Marco Asensio på samme position, er der ikke plads til James, der heller ikke synes at være i kridthuset hos manager Zinedine Zidane.

Og det har skabt interesse fra England. Ifølge Marca er både Manchester United og Wolves nemlig interesserede i at hente playmakeren, der har kontraktudløb næste sommer og dermed efter alt at dømme skifter arbejdsgiver efter denne sæson.

Efter et to-årigt lejeophold i Bayern München kom James Rodriguez tilbage til Real Madrid før denne sæson, men det er kun blevet til 13 optrædener på tværs af alle turneringer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.