• Transfer

Medie: United-nederlag genaktiverer Fernandes-handel

Bruno Fernandes, Sporting Lissabon
Getty Images
Annonce

Bruno Fernandes’ skifte til Manchester United har set mere og mere usikkert ud, men midtugens nederlag til Burnley skulle nu have vækket The Red Devils

Portugisiske Bruno Fernandes har gennem de seneste to transfervinduer nærmest konstant været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United. Men indtil videre har storklubben ikke kunne blive enige med Sporting, og derefter spiller Fernandes stadig i hjemlandets Primeira Liga.

En aftale så ellers ud til at være lige oppe over for en uges tid siden, men så kom det frem, at 75 millioner kroner stadig adskilte de to klubbers vurdering af midtbanespilleren. Nu skal Manchester United dog modvilligt være kommet tilbage til forhandlingsbordet.

Onsdagens ydmygende 0-2 nederlag på Old Trafford mod Burnley skulle nemlig have fået englænderne til at forbedre deres tilbud til Sporting. Nu er The Red Devils klar til at lægge 410 millioner på bordet med yderlige 75 millioner i mulige bonusser. Det skriver Football 365.

Portugiserne menes dog stadig at ville have yderligere 75 millioner oveni i selve købsprisen. United skulle allerede være blevet enige med Fernandes om en mulig kontrakt, og spillerens agent lægger heller ikke skjul på, at et klubskifte vil ske før eller siden.