• Transfer

Medie: Valencia kigger på FC Midtjylland-stjerne

Evander, FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

Evander kan snart være fortid i det midtjyske, da Valencia holder øje med den brasilianske offensive profil

Købet af Evander var altid en investering. FC Midtjylland følte, at de lavede en god handel, da de hentede brasilianeren for snart to år siden, og det kan de få ret i.

Ifølge superdeporte.es har den spanske storklub Valencia et godt øje til midtbanespilleren. Men hvis de vil have ham, bliver det en dyr affære.

Evander forlængede nemlig sin kontrakt med FC Midtjylland tidligere i år, så den løber frem til 2024, og klubbens bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, har også udtalt, at de forventer et salg på op mod 100 millioner kroner.

Da FC Midtjylland i sin tid købte Evander lød prisen på 18 millioner kroner, og derfor står klubben til en stor gevinst, hvis de kan få forhandlet sig til et salg på omkring 100 millioner.

Evander var med på listen over de nominerede til prisen Golden Boy, da han ankom til FC Midtjylland.