• Transfer

Medie: Wilczek-millioner skal finansiere dansk back

SonderjyskE v OB Odense - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

Tyrkiske Göztepe er angiveligt på udkig efter en ny venstreback, og her er den tidligere AGF- og OB-spiller Mikkel Kirkeskov inde i billedet

I torsdags sendte FC København knap syv millioner kroner til den tyrkiske klub Göztepe i forbindelse med købet af Kamil Wilczek, og nu er tyrkerne angiveligt klar til at bruge nogle af pengene.

De skal efter sigende gå til en ny venstreback, og her bliver danske Mikkel Kirkeskov nævnt som en mulighed. Det skriver mediet Haberturk.

28-årige Kirkeskov kom frem i AGF, hvorfra han skiftede til OB tilbage i 2014.

Siden har backen været en tur forbi norske Aalesund, inden han i 2018 tog til Piast Gliwice i den polske Ekstraklasa, hvor han spillede 36 kampe i denne sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.