• Transfer

Medier: Barcelona har aftale på plads med offensivt talent

Gustavo Maia, Sao Paulo
Foto: Marca
Annonce

Ifølge brasilianske medier har Barcelona sikret sig en købsoption på Sao Paulos Gustavo Maia, og den vil catalanerne udnytte

Real Madrid og FC Barcelona har i disse år gang i et kapløb om at sikre sig de største talenter i Brasilien, og nu skulle catalanerne have fundet endnu et til samlingen.

Ifølge ESPN Brasil og Globoesporte.com har Barca sikret sig en købsoption på Sao Paulos 19-årige kantspiller Gustavo Maia for 7,5 millioner kroner.

Den option vil La Ligas tophold angiveligt udnytte, men for at gennemføre skiftet skal der hostes op med yderligere 26 millioner kroner.

Barcelonas mulighed for at købe Maia fri for ovenstående beløb udløber den 15. juli, og den har storklubben planer om at udnytte.

Gustavo Maia har endnu ikke fået debut for brasilianernes førstehold men har scoret tre mål i syv kampe for reserverne i år.

I Barcelona står teenageren til at få en femårig kontrakt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.