Medier: Barcelona vinder kapløb om dyr hollænder

Frenkie de Jong er en eftertragtet herre, men nu ser det ud til, at Ajax-stjernen har valgt FC Barcelona som sin nye klub. Prisen er 600 millioner kroner

Det så en overgang ud til, at Frenkie de Jong havde valgt Paris Saint-Germain frem for FC Barcelona. Den unge midtbaneprofil havde længe været sat i forbindelse med de catalanske giganter, men i sidste uge forlød det, at den franske storklub var langt fremme i forhandlingerne med Ajax.

Men nu ser det ud til, at Barcelona-tilhængere kan ånde lettet op. Catalunya Radio kunne sent tirsdag fortælle, at spillerens agent har kontaktet klubber som Juventus, Manchester City og samme PSG for at meddele, at de Jong skifter til Barcelona. De forlydender bekræftes ifølge Marca af hollandske De Telegraaf.

Ajax slipper fra cypriotisk stormvejr med nulløsning

Apoel FC var bedst, men Ajax fik 0-0 på udebane i den første kamp i playoffrunden om Champions League-billet. Kasper Dolberg var ikke i truppen

Handlen kan allerede gå igennem onsdag og forventes at koste FC Barcelona hele 600 millioner kroner. Frenkie de Jong vil dog først skifte til La Liga efter denne sæson. Repræsentanter fra den spanske klub er i Amsterdam for at afslutte forhandlingerne.

21-årige Frenkie de Jong har i denne sæson spillet 28 kampe for Ajax og har bidraget med fire mål. Det er ligeledes blevet til fem landskampe for Holland siden debuten i september.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her