• Nyhed

Medier: PL-klubber holder torsdagsmøde om sæsonafslutning

Premier League
Getty Images
Annonce

Premier League-klubberne afholder efter sigende en videokonference torsdag, hvor der skal lægges en plan for resten af sæsonen

Som så mange andre steder har Premier League foreløbigt valgt at udskyde alle kampe frem til den 4. april, men det er endnu ikke fastlagt, hvad der skal ske herefter.

Med det aflyste EM er der dog nu kommet plads i kalenderen til, at de nationale turneringer kan færdigspilles, og UEFA’s plan er, at det skal ske inden udgangen af juni.

Nu fortæller flere engelske medier, heriblandt Independent, at de 20 Premier League-klubber torsdag vil forsøge at lave en plan for, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Det er ifølge mediet næsten sikkert, at det ikke bliver muligt at vende tilbage til kampene allerede den 4. april.