• Nyhed

Rygte fra UEFA-møde: Superligaen kan få færre hold

Superliga
Getty Images
Annonce

Ifølge AS overvejer UEFA at bede de nationale ligaer om at skære hold fra til næste sæson, hvis den nuværende ikke færdiggøres rettidigt

Der var i dag onsdag planlagt møde i UEFA, hvor alle nationale forbund, herunder også DBU, var inviteret til at diskutere afslutningen på den nuværende sæson.

Det blev besluttet på mødet at udskyde alle landskampe i juni, hvilket sker for at frigive datoer til de resterende kampe i sæsonens klubturneringer.

Det er dog stadig usikkert, om man lykkes med at blive færdige inden den kommende sæson, og derfor arbejder UEFA fortsat på løsningsmodeller.

En aktuel løsning for UEFA er at bede landene om at indskrænke antallet af klubber i ligaerne, så der dermed skal spilles færre kampe. Det skriver AS.

Det kan for den danske Superligas vedkommende betyde, at der ikke vil blive tale om oprykkere i den nye sæson, mens det også kan overvejes, om der fortsat skal rykke tre hold ned.

UEFA og forbundene vil de kommende uger arbejde videre, mens man løbende får større viden om situationens omfang.