• Udtalelse

Messi eller Ronaldo? – Klopp er ikke i tvivl

Messi og Ronaldo
Getty Images
Annonce

Jürgen Klopp roser både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo til skyerne, men argentineren er dog Liverpool-managerens favorit

I mere end et årti har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo utvivlsomt været fodboldens to største stjerner, og selvom de er blevet henholdsvis 32 og 35 år gamle, brillerer de stadig på den største scene for Barcelona og Juventus.

Igennem årene har debatten om, hvem af de to der er den bedste, raset blandt fodboldelskere, og den debat blander Liverpools manager Jürgen Klopp sig nu i.

I et interview med Youtube-kanalen freekickerz fortæller tyskeren, hvem der er hans favorit.

“For mig er det Messi. Men jeg kan ikke beundre Ronaldo mere, end jeg allerede gør. Hvis man selv kunne skabe den bedste spillere, ville jeg tage Ronaldos højde – han ville kunne hoppe og løbe så højt og hurtigt, som Ronaldo kan,” siger Klopp og fortsætter:

“Og derudover er der hans attitude, som er absolut perfekt og professionel. Det kunne ikke være bedre. På den anden side er der lille Messi, som får alt til at se så nemt ud. Og derfor kan jeg lide ham lidt mere som en spiller på banen. Men Cristiano er en fuldstændig fantastisk spiller.”

En række andre tidligere spillere har også givet deres bud, heriblandt Pelé og Steven Gerrard. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.