• Nyhed

Messi-massakrens ofre: Vi må rejse os og klappe

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Lionel Messi var fuldkommen ustyrlig og scorede hele fire mål mod Eibar. Modstanderne tog ydmygelsen mere end almindelig pænt

I Danmark vil Martin Braithwaites succesfulde debut løbe med de fleste overskrifter, men på trods af danskerens to assists, så må hovedpersonen i Barcelonas 5-0 sejr over Eibar selvfølgelig være Lionel Messi.

Argentineren stoppede sin mindre målpause med hele fire scoringer og var generelt helt umulig for gæsterne at forsvare sig imod. Og netop Eibar er faktisk Messis yndlingsoffer i La Liga. Han har scoret flere mål mod andre klubber, men de 20 mål mod Eibar er faldet på så få kampe, at han har et gennemsnit på utrolige 1.82 mål per kamp.

Og Eibar har efterhånden fundet ud ud, at de nok hellere bare må give op. Det synes deres Twitter-opdatering efter kampen i hvert fald at tyde på.

“Vi lider under dig, vi må udholde dig, vi må klare dig. Og vi kan ikke gøre andet nu end at rejse os op og klappe,” skriver klubben.

De glæder sig nok over, at der ikke er flere Messi-møder i kalender før næste sæson i Eibar.