• Nyhed

Messi roser imponerende van Dijk til skyerne

Lionel Messi, Barcelona
Getty Images
Annonce

Lionel Messi er imponeret over Virgil van Dijk, og han forklarer her, hvorfor det er så svært at spille over for den stærke hollænder

Virgil van Dijk fik i sidste sæson æren af at stå overfor Lionel Messi, da Liverpool mødte Barcelona i Champions League-semifinalen – eller er det omvendt?

Den argentinske superstjerne er i hvert fald fuld af rosende ord overfor Liverpool-forsvareren.

Barcelona-stjernen hamrede selv et frispark i kassen i det første indbyrdes opgør, som spanierne vandt 3-0. Det var dog ikke nok, da Liverpool leverede et historisk comeback på Anfield og vandt 4-3 samlet.

“Han er en forsvarsspiller, der kan bedømme sin timing og vente på det rigtige øjeblik til at sætte tacklingen ind,” siger Messi til Marca.

“Han er meget hurtig og stor, men han er voldsomt agil i forhold til sin højde. Han er hurtig på grund af sine store skridt og imponerende både defensivt og offensivt, fordi han scorer mange mål.”