• Nyhed

Mexicansk vidunderbarn drømmer om Premier League

Annonce

PSV Eindhovens mexicanske stortalent Hirving Lozano drømmer om et skifte til engelsk fodbold, men anerkender samtidig, at der er lang vej endnu

Den unge mexicaner har præsteret imponerende 25 mål i 40 kampe for PSV siden 2017.

Lozano var Mexicos bedste spiller ved VM i sommer, og nu drømmer han om et skifte til Premier League.

“Jeg håber, at Gud en dag giver mig muligheden for at spille i Premier League. Jeg kan rigtig godt lide den liga,” sagde Lozano til ESPN.

“Jeg synes, at Premier League er en fantastisk liga. Jeg ville elske at spille der for enhver klub, men jeg ville helst spille for en af de store klubber. Jeg håber, at Gud giver mig den chance.”

PSV tabte i går ude til Tottenham i Champions League med cifrene 2-1, men Lozano mener, at turneringen har været en lærerig oplevelse for ham.

“Sandheden er, at vores gruppe var meget kompliceret med en masse fantastiske klubber og spillere.”

“Vi kæmpede hårdt i hver kamp, og prøvede at gøre vores bedste. Vi bliver nødt til at forbedre os og blive ved med at lære fra disse smukke turneringer. Det har været en fantastisk oplevelse.”

“Jeg tager en masse erfaring med mig fra turneringen. Jeg har nydt det rigtig meget. Jeg har givet det mit bedste, og det er det vigtigste,” afsluttede Lozano.

Med gårsdagens nederlag er PSV så godt som ude af dette års Champions League-gruppespil.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.