• Nyhed

Mike Jensen om Champions League-exit: Jeg er vældig skuffet

Getty Images
Annonce

Mike Jensen og Rosenborg skal ikke spille Champions League i den kommende sæson, og det skuffer den danske midtbanespiller

Rosenborg må tage til takke med Europa League i den kommende sæson, for det norske mesterhold formåede ikke at spille sig i Champions League tirsdag aften.

Gårsdagens kamp mellem Rosenborg og Dinamo Zagreb endte nemlig 1-1, og idet kroaterne vandt det første opgør med 2-0, kunne de gå videre med en samlet 3-1 sejr.

Danske Mike Jensen er ikke overraskende meget skuffet over gårsdagens resultat, og han savner skarphed.

“Jeg er vældig skuffet. Specielt i forhold til den følelse, som vi havde i pausen – det var lidt synd. Det er effektiviteten og dygtigheden over fire halvlege, og der var de lidt skarpere end os. Vi så jo, at det var sindssygt dygtige spillere, vi spillere mod, men som hold leverede vi en god præstation,” siger Mike Jensen til Rosenborgs hjemmeside, ifølge Bold.dk.

Rosenborg skal søndag aften møde Vålerenga i den norske Tippeliga.

Loading
x