• Udtalelse

Milner føler sig gammel: Holdkammerat havde aldrig hørt om Spice Girls!

Getty Images
Annonce

Liverpools James Milner fik noget af et chok, da han fandt ud af, at holdkammeraten Joe Gomez aldrig havde hørt om Spice Girls

James Milner er til trods for sine 34 år blandt de mest løbestærke spillere i Premier League.

Der er intet, der tyder på, at hans krop begynder at sige fra i den nærmeste fremtid, men alligevel gav en episode med den unge stopper Joe Gomez ham et lille wake-up call. Holdkammeraten havde nemlig aldrig hørt om den britisk pigegruppe Spice Girls, der var blandt de allerstørste musikgrupper i 1990’erne.

“Jeg føler ikke, at min krop er gammel,” siger Milner ifølge LFClive.net til Sky Sports.

“Det er dog noget andet, når jeg ser mig om i omklædningsrummet og kigger på spillernes fødselsdatoer. Det er også mærkeligt, når der er noget musik i fitnesscentret, og drengene aldrig har hørt det før.”

“Jeg fik et chok for et par år siden, da jeg fandt ud af, at Joe Gomez aldrig havde hørt om Spice Girls. Sådan nogle ting kan godt give dig et lille wake-up call, men jeg har det fint. Jeg vil bare gerne spille, så længe jeg kan.”

Milner har kontrakt med The Reds frem til sommeren 2022, og selvom han er blandt de ældste i truppen, vil vi stadig vove at påstå, at han er den spiller, der har haft det sjovest under corona-karantænen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.