• Nyhed

Milner vil have mere bredde: Ox og Gomez bliver vigtige for os

Annonce

Alex Oxlade-Chamberlain og Joe Gomez vender snart tilbage fra skader, og det bliver en stor fordel. Det mener James Milner

Premier League befinder sig midt i sin afgørende fase, og klubberne får derfor brug for alle ressourcer.

I skrivende stund kæmper Liverpool og Manchester City en drabelig duel om mesterskabet, så de resterende kampe bliver vigtige for begge mandskaber.

Manchester City har en af Europas bredeste trupper, og hvis en stor profil går ned med en skade, kan manager Pep Guardiola bare skifte en ny ind.

Sådan er tilværelsen ikke ligefrem i Liverpool, hvor bredden har været en smule udfordret grundet en række skavanker. Joe Gomez og Alex Oxlade-Chamberlain vender dog snart tilbage fra deres skader, og det er nogle vigtige tilføjelser, mener James Milner.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi har alle spillere tilgængelige. Derfor har vi brug for et hold, når vi har disse slags skader og ting,” siger Milner til klubbens hjemmeside.

“Ox har selvfølgelig været ude lang tid og spillede fantastisk godt, før han blev skadet. Det samme med Joe. Han har været strålende, når han har spillet i denne sæson.”

Liverpool indtager førstepladsen i Premier League.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.