• Nyhed

Modric: Mourinho fik næsten Ronaldo til at græde

Cristiano Ronaldo, José Mourinho
Getty Images
Annonce

Det kan gå hedt for sig, når store personligheder det tørner sammen. José Mourinho og Cristiano Ronaldo var alvorligt på kant i tiden i Real Madrid

Det er efterhånden syv år siden, at José Mourinho blev fyret i Real Madrid, men ‘The Special One’ fylder stadig meget i storklubben, hvor han altid nævnes, når der skal findes ny manager. Men det var bestemt ikke en problemfri tid, da portugiseren var på Santiago Bernabeu, og Luka Modric fortæller nu om, hvordan han engang fik gjort landsmanden Cristiano Ronaldo særdeles ophidset.

“Vi var ved at vinde 2-0 i Copa del Rey. Ronaldo fulgte ikke sin mand ved et indkast, og José var rasende på Cristiano,” skriver kroaten ifølge Marca i en ny selvbiografi.

“De to skændtes længe på banen. Da vi kom ind i omklædningsrummet ved pausen, så jeg, at Ronaldo var oprørt, på grådens rand. Han sagde: ‘Jeg gør det bedste jeg kan, og han kritiserer mig stadig’.”

“Mourinho kom ind og begynte at kritisere portugiseren for hans manglende ansvar under kampen. Det blev så heftigt, at det kun var spillernes intervention, der forhindrede et rigtigt slagsmål,” tilføjer Modric.

José Mourinho vandt en La Liga-titel og en Copa del Rey-titel med Real Madrid mellem 2010-2013. Ronaldo scorede 106 mål i 120 kampe i samme periode. Superstjernen er ikke gået ned i tempo siden skiftet til Juventus. Læs mere om det nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.