• Udtalelse

Morten Olsen ærgrer sig på Åge Hareides vegne

Morten Olsen
of Denmark of Sweden during the UEFA EURO 2016 Qualifier Play-Off Second Leg match between Denmark and Sweden at Parken Stadium on November 17, 2015 in Copenhagen, Denmark.
Annonce

Åge Hareide får ikke lov til at fuldføre sit job som dansk landstræner efter udskydelsen af EM, og det synes Morten Olsen er en skam

EM 2020 skulle være skudt i gang til sommer, men det har coronavirussen sat en stopper for. I stedet skal turneringen spilles i sommeren 2021.

Det har fået store konsekvenser for Åge Hareide, som dermed ikke kommer til at stå i spidsen for det danske landshold under slutrunden, da hans kontrakt udløber.

Den tidligere landstræner Morten Olsen føler med nordmanden, selvom han støtter op om selve udskydelsen.

“Jeg ærgrer mig dog på Åges vegne over, at han ikke kan få lov til at fuldføre sit arbejde. Vi, der arbejder i sportens verden, ved, at den kan være uretfærdig. Det har ramt os alle, men sådan er betingelserne,” lyder det fra Olsen i et interview med Ekstra Bladet.

Den mangeårige danske landstræner fortæller desuden, at han håber, at den nuværende corona-krise kan bringe noget godt med sig i fremtiden, da folk forhåbentlig vil tænke mere på andre og oftere vil lægge egoismen på hylden.