Mourinho afskriver nyt job i Premier League

Efter en lille pause fra mediernes søgelys er Jose Mourinho efter eget udsagn klar til et nyt managerjob til sommer. Det bliver bare ikke i Premier League

I slutningen af efteråret blev Jose Mourinho sparket ud af Manchester United efter en helt horribel første halvsæson.

Siden da har portugiseren haft jobs som ekspert på forskellige medier, men nu er han klar til at påtage sig ansvaret som manager igen.

De seneste måneder har der været rygter om, at både Inter og Real Madrid har luret på Mourinho, men spanierne har i stedet valgt at ansætte Zinedine Zidane, og derfor er den mulighed død.

Én ting Mourinho dog er sikker på er, at han ikke skal tilbage til Premier League i denne omgang.

“Jeg tog tilbage til London, som en start, fordi mit næste job ikke kommer til at være i Premier League. Trofæerne, jeg har vundet, viser min succes, også overfor dem, der forsøge at glemme alt det, men det er umuligt,” udtaler portugiseren til DAZN og fortsætter:

Lørdagens fodboldrygter: United har udset sig De Gea-erstatning

Manchester United vil hente Barcelona-reserve Jasper Cillessen, såfremt David de Gea skulle forlade Old Trafford. Læs om dette og meget mere i lørdagens fodboldrygter

“Mit sidste trofæ var i Europa League for et og et halvt år siden. Nogle mener, det var 20 år siden. I stedet er det halvandet år siden. Den sidste finale jeg spillede, selvom jeg tabte, var otte måneder siden i FA Cup’en. Men det er glemt, tydeligvis. Nu forbereder jeg mig på fremtiden.”

“Italien er naturlige omgivelser for mig”

I modsætning til England tænker Mourinho tilbage på sin tid i Inter og i Italien med glæde.

“Jeg fandt en utrolig familie, som gjorde mig glad hver dag i Appiano Gentile. Når vi vandt, var vi alle som på bryllupsrejse. Vi vandt og skabte denne forståelse, som stadig eksisterer,” siger han og tilføjer om London:

“I London går jeg rundt og bliver hilst på af en Inter-fan, som krammer og kysser mig. Italien er naturlige omgivelser for mig. I England skal jeg være anderledes i så mange situationer. I Italien lever man fodbold i 24 timer i døgnet.”

Mourinho nåede at være manager i Manchester United i to og et halvt år, inden han blev fyret i december.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her