• Nyhed

Mourinho: Han skal arbejde hårdt

Annonce

Forsvarsspilleren skal kæmpe sig tilbage i start-elleveren, ifølge José Mourinho.

Manchester Uniteds cheftræner, José Mourinho, udtalte, at Luke Shaw skal være klar til at arbejde hårdt, hvis han ønsker at blive førstevalget på venstrebacken, i løbet af sæsonen.

Den 22-årige fik en skade i april og har haft en hård tid siden. Han spillede i Uniteds start-ellever mod Burton Albion i onsdags. En kamp United vandt sikkert med 4-1. Shaw blev dog kritiseret efter kampen, af Phil Neville, som beskyldte Shaw for at være for stilstående.

Mens Mourinho synes, at det er uretfærdigt at forvente for meget af forsvareren, opfordrede han dog den tidligere Southampton-spiller til at kæmpe for sin plads.

“Han skal arbejde. Sådan er det”, fortalte han til en pressekonference, ifølge ESPNFC. “Du så det samme som jeg så.”

“Spørger du om han spiller [på lørdag]? Nej, det gør han ikke. Han skal arbejde. Han skal forbedre sig.”

“Se, han har ikke spillet i seks måneder. Jeg forventer ikke at han møder op onsdag, og bliver kampens spiller, eller at han løber op og ned i 45 minutter. Det er en proces. Han har ikke spillet i lang tid. “

Loading