• Udtalelse

Mourinho har fokus på sikkerheden i Tottenham

José Mourinho, Tottenham
Getty Images
Annonce

José Mourinho har ikke skænket transfervinduet en tanke endnu, da der er mest fokus på at overholde alle regler og retningslinjer

Den tyske Bundesliga er allerede genoptaget, mens man i den spanske La Liga håber at kunne genstarte turneringen igen d. 9 juni.

Klubberne i Premier League har igen fået lov til at træne med fuld kontakt igen, men der er endnu ikke sat en dato for, hvornår ligaen bliver genoptaget, og det nager Tottenham-træner José Mourinho.

“For at være ærlig, så har det været vanskeligt for os, siden Bundesliga startede, og den portugisiske liga og den spanske liga annoncerede en dato, for hvornår de starter. Vi vil bare gerne spille. Det er svært at se andre lande spille fodbold, når vi ikke gør,” siger portugiseren ifølge Sky Sports.

Derudover bliver det formentlig også en anderledes sommer i forhold til transfervinduet, men det er ikke noget, Mourinho har skænket mange tanker.

“For at være ærlig er det det sidste, vi tænker på. I klubben tænker vi ikke på det. Ingen snakker om det, for i dette øjeblik tænker vi på sikkerhed, og at vi følger alle regler på træningsbanen. Vi forsøger at være perfekte, ikke kun i testerne, men over det hele i klubben.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.