• Udtalelse

Mourinho klager: Vi har manglet det held, som United har haft

Getty Images
Annonce

Tottenhams manager Jose Mourinho stikker til Manchester United, som han synes har været en smule heldige i indeværende sæson

Chelsea, Leicester og Manchester United kæmper i øjeblikket en hård og intens kamp om de to resterende pladser i top fire i Premier League.

Liverpool og Manchester City har sikret sig de to første pladser, men det er stadig helt åbent, hvilke to af de tre hold, som også slutter i top fire og dermed kvalificerer sig til Champions League i næste sæson.

Skulle det ende med, at Manchester United snupper en af pladserne, mener Jose Mourinho, at De Røde Djævle har haft heldet med på deres side.

“Hvis Manchester United klarer det, gør de det ved at spille rigtig godt i den anden del af sæsonen, og når man spiller godt, fortjener man det, men derudover ved alle, at de har være en smule heldige,” udtaler han ifølge The Mirror og fortsætter:

“Ikke bare én, men flere gange. Held, som andre ikke har haft. Vi har eksempelvis ikke haft det held.”

Mourinhos Tottenham-mandskab indtager selv syvendepladsen i tabellen og er blot et enkelt point efter Wolves, som lige nu har sjettepladsen, der giver adgang til Europa League i næste sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.