• Udtalelse

Mourinho og Hasenhüttl er enige: Drop returkampe i FA Cup’en!

Getty Images
Annonce

Hverken Tottenhams manager Jose Mourinho eller Southamptons manager Ralph Hasenhüttl er fortaler for omkampe i cup-turneringer

Lørdag tørnede Southampton og Tottenham sammen i FA Cup’en, og det lignede længe en sejr til Jose Mourinhos mandskab, men til sidst udlignede hjemmeholdet til slutresultatet 1-1.

Det betyder, at de to hold skal ud i en omkamp, og det behager ingen af de to holds managere.

Mourinho vil gerne videre i turneringen, men ærgrer sig over at skulle spille en kamp yderligere på grund af reglementet.

“Det er et resultat, som holder os i live i turneringen. Det er et resultat, vi ikke har behov for. Vi har ikke brug for at spille endnu en kamp, men det er bedre at spille end slet ikke at spille,” siger han ifølge Sky Sports og fortsætter:

“Vi var tæt på at vinde. Det kommer til at påvirke vinterferien en smule. Der er en kamp mere, vi skal spille. Det er er ikke en personlig sag. Ralph (Hasenhüttl, red.) er enig. Vi har ikke brug for en kamp mere. Men jeg tror, vi begge foretrækker at spille i stedet for at være ude.”

Som Mourinho fortæller, er Southamptons manager Hasenhüttl heller ikke fan af omkampen.

“Fly skal aflyses. Til syvende og sidst burde vi have haft forlænget spilletid. Det er en cupkamp, og vi burde have haft en vinder og en taber,” udtaler han og tilføjer:

“Nu skal vi spille omkamp i vinterferien, og det giver ikke mening for mig. Denne kamp fortjente en vinder og en taber. Den var så intens. Det var spændende for fansene, og sådan skal en cupkamp være.”

Returkampen spilles den 4. februar på Tottenham Hotspur Stadium.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.