• Nyhed

Mourinho om Pogba-skade: Vi savner ikke spillere der er skadet

Annonce

Den portugisiske manager understreger, at hans hold ikke lægger mærke til de spillere, der mangler på grund af skader.

Cheftræner i Manchester United, José Mourinho, har udtalt, at de ikke tænker på deres skadede spillere, da Paul Pogba kan se frem til en længere periode på sidelinjen. Franskmanden blev tvunget af banen under Champions League-kampen mod Basel med en forstrækning.

United formåede dog at præstere uden ham, da de endnu engang fik en sejr på 4-0, denne gang over Crystal Palace, hvilket markerer deres syvende sejr i træk i alle turneringer.

– Vi savner aldrig spillere der er skadet, sagde portugiseren ifølge Opera Sport.

– Det er sådan vi tænker. De er skadet, vi tænker ikke på dem.

– Det er en mulighed og tidspunkt for de andre til at steppe op og få muligheden, så det synes jeg er en god ting.

– Når vi hele tiden jamrer over skader, ser det ud til, at vi ikke stoler på de andre spillere, og det skal vi.

Da han blev spurgt ind til Uniteds titelchancer, insisterede José på, at det var for tidligt at snakke om på trods af deres gode sæsonstart.

– Det er for tidligt – kun syv kampe.

[konkurrencer]

 

Loading